7.10.08

#5 RTM

Virker umiddelbart tiltalende. Især også alle tastaturgenvejene.
Har p.t. ikke meget brug for alle funktionerne i RTM, men klarer mig med kalenderen i Outlook

6.10.08

#4 StumbleUpon

Spændende brugerstyret ting, der nok kan leges med på en regnfuld dag.

#3 Google maps

Google maps: IKKE imponerende.
1. Kender ikke Falkoner Plads.
2. Sender mig i bil igennem hele Langebrogade, der er spærret på midten og har været det i mange Herrens år.
3. Og sender mig derefter ud i en ordentlig sløjfe på Islands Brygge, hvor jeg kunne have nøjedes med et lille venstresving før Langebro.

Derefter gad jeg ikke spilde mere tid på dét. - Prøvede derefter Krak, der selvfølgelig var pålideligheden selv.

18.9.08

#2 Facebook

Fik oprettet en profil med billede.
Meldte mig ind i et par grupper.
Oprettede også en ny gruppe: 23 ting light FKB.

Fandt nærmest ved en tilfældighed min første kæreste. Ville ikke have genkendt hende på gaden - det gælder vist også vice versa.

11.9.08

#1 Google Dokumenter

Har oprettet et par dokumenter og inviteret to kolleger til at deltage/redigere, men ingen har p.t. svaret.
Ser ud til virke nogenlunde, bortset fra at jeg har svært ved at få puttet noget ind i en tabel - men det er nok min fejl.

5.3.08

Evaluering

-Hvilken eller hvilke opgaver synes du bedst om?
Svar: Generelt var det spændende at prøve de forskellige ting af. Der var nogle få kiksere, men det må forventes med den mængde, der skulle gennemprøves.

-Er der noget i forløbet du synes kunne have været anderledes?
Svar: Det er klamt, at man skal klemme dette kursusforløb ind i sin sædvanlige arbejdstid, der i forvejen er fucked fuldstændig up med, tjaa ... arbejdsopgaver!!!
Altså - der skal være mulighed for at gå fra alm. tjeneste og holde fri til undervisning. Det kan ikke være et urimeligt krav.

-Ville du deltage igen , hvis et lignende forløb ville blive tilbudt?
Svar: Ja, hvis ovenstående forbehold er opfyldt.

Men tak for en sjov og lærerig rundtur i nettets lyksaligheder.

Podcast og YouTube

Var på DRs hjemmeside og fik slæbt nogle episoder af Tjenesten ind i iTunes og over på Creative mp3'en. Fik lagt abonnementer ind i GoogleReader på "Guld fra arkivet" og "Tjenesten på P3".
Oprettede konto på YouTube. Søgte og så videoer, markerede nogle som favoritter, gav ratings, gav op- og nedadvendte tommelfingre til kommentarer og besvarede og kommenterede indlæg.

11.2.08

iGoogle

Ikke helt nemt at gå til! Men selvfølgelig smart at have sine Google-ting samlet og let tilgængelige.

Fik ikke prøvet Google-docs, da der ikke var nogen at lege med :-(

4.2.08

Wiki'er

"Skrive et blogindlæg relateret til wiki-tingene – kunne vi bruge wikier i vores organisation – fx til vejledninger og manualer?" spørger eksperterne.
Ja, det kan man da helt sikkert - men vi er allerede nu ved at bevæge os ud i rigtig mange steder, man skal tjekke, for at finde lige det, man søger efter.

16.1.08

Technorati

Tjaa...så er man vel kommet i "Blogbogen"!?

11.1.08

del.icio.us og BNG

del.icio.us lader til at være en yderst praktisk ting at have ved hånden, ligemeget hvorfra man går på nettet. Kunne dog ikke finde ud af at eksportere min foretrukne-liste i et hug dertil - men havde heller ikke så meget tid til det.

BNG skuffede fælt. Jeg gik ind under et emne, jeg har som hobby, og fandt en jammerlig linksamling, både hvad angår antal og til- og fravalg!